Sundhed, Menneske & Kultur

En tværfaglig forskergruppe

Sundhed, Menneske & Kultur' (SMK) blev påbegyndt i et rammebevillingsprogram under Statens Humanistiske Forskningsråd i perioden 1990-1995.  Netværket omfatter for øjeblikket 21 personer med deres daglige virke på 4 danske universiteter ( AU , KU , RUC og SDU ) eller ved institutioner, der på den ene eller anden måde har tilknytning til sundhedsvæsenet eller til sundhedsfaglig praksis, uddannelse og forskning. SMK omfatter forskere og forskerstuderende inden for områderne filosofi og videnskabsteori, etnologi, historisk sociologi, psykologi og informationsvidenskab.

Forskergruppen har siden 1990 holdt interne internater fire gange årligt. Mindst én gang årligt med Skagen som centrum og inspirationskilde.

I 1995 oprettedes Center for Humanistisk Sundhedsforskning, Afdeling for Filosofi, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. Centret er en videreudvikling af de forskningsaktiviteter, der blev påbegyndt i rammebevillingsprogrammet  P.t. er der ansat 1 filosof, 1 psykolog og 4 ph.d.studerende på centret, som stadig er en del af "Sundhed, Menneske & Kultur"- netværket.

 

 

SMKs aktiviteter vedrørende forskning, forskeruddannelse, formidling og videreuddannelse af professionelle:

  • Videnskabsteoretisk og kulturvidenskabelig sundhedsforskning
    Teoretisk og filosofisk forskning vedrørende grundlæggende begreber, perspektiver og paradigmer om sygdom, sundhed, livskvalitet, velfærd, menneskesyn, menneskelig aktivitet og bevidsthed, læring mv.
  • Praksisforskning
    Udvikling af en tværvidenskabelig, praksisorienteret sundhedsforskning i humanvidenskabeligt perspektiv.
  • Velfærdstat og sundhedspraksis Forskning der belyser forholdet mellem professionelle standpunkter, civilsamfundets standpunkter og statens og andre politiske instansers standpunkter i spørgsmål om sygdom, sundhed og velfærd.
  • Etik og Politisk filosofi Afklaring at grundlæggende etiske og politisk- filosofiske spørgsmål på sundheds- og velfærdsområdet.