Nationalt

Udforskningen af forholdet mellem brugerne, de professionelle, kommuner, regioner og stat omfatter også en række spørgsmål vedrørende brugerinddragelse, prioritering og evidensbasering, herunder måling af livskvalitet. Disse spørgsmål og udvikling af sundhedsprofessionel praksis har været i centrum for samarbejde mellem SMK, sundhedsprofessionelle, beslutningstagere og andre.

Medlemmer af SMK har medvirket og medvirker i følgegrupper, som konsulenter eller i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende sundhedspraksis og sundhedsvæsen.

SMK samarbejder i Danmark med en række enkeltpersoner, institutioner mm., herunder med forskere inden for medicin og sundhedsprofessionerne. Der er således et formelt samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AU, om bl.a. undervisningen i medicinsk filosofi og videnskabsteori.

SMK har desuden 'udlejet' en forsker til VIA Aldring og Demens, forskningscenter, VIA University College, i 20 % af forskningstiden som forskningsleder i 3 år fra 2013 til 2016.

 

Internationalt

SMK deltager i omfattende internationalt forskningssamarbejde vedrørende sundhedspraksis og sundhedsvæsen (bl.a. med BIOS, London School of Economics og netværk vedrørende ’Health, Humanity and Culture’, USC og UCLA, California).


Der er desuden forskningssamarbejde med forskere i etnologi, antropologi, informationsvidenskab, psykologi og filosofi ved en række universiteter, centre og forskningsinstitutioner i Danmark, Norden, Europa, Australien og USA: Flere ledende internationale forskere er associeret SMK.