SMKs interdisciplinære samarbejde mellem filosoffer, psykologer, etnologer og historikere er forankret i de respektive videnskabelige discipliner. Samarbejdet tager imidlertid udgangspunkt i det synspunkt, at udfordringer af såvel teoretisk som praktisk art fordrer forskningsmæssigt samarbejde på tværs af disciplinerne.
Filosofi og videnskabsteori
Begreber som sygdom, sundhed, velfærd, subjekt, stat, deltagelse, autonomi, dannelse, læring, krop og viden er med forskellig vægt centrale i alle de discipliner, som aktørerne i SMK har baggrund i. De filosoffer, der er med i SMK samarbejdet, bidrager med analyse af de omtalte begreber og deres betydning i videnskabelige og praktiske sammenhænge, og med tydeliggørelse af de filosofiske uenigheder, som de omtalte begreber, har ført med sig i historien og aktuelt.Der arbejdes endvidere på – i samarbejde med de relevante fagvidenskaber - at udvikle sammenhængende filosofiske perspektiver, som kan fremme både teoriudvikling og udvikling af praksis på sundhedsområdet.
Udforskning af betingelser for og konsekvenser af ny teknologi i sundhedspraksis og i sundhedsvæsen har haft og vil fremover have høj prioritet. Denne del af forskningen har først og fremmest været inspireret af de aktører i SMK, som arbejder med informationsteoretiske og videnskabsteoretiske problemstillinger men med stadig hensyntagen til helt konkrete spørgsmål i relation til udvikling af sundhedspraksis og sundhedsvæsen (bl.a. indførelse og brug af elektroniske patientjournaler).
Psykologi
De psykologer, der deltager i SMK, arbejder inder for en række psykologiske fagområder: Personlighedspsykologi, udviklingspsykologi, sundhedspsykologi og klinisk psykologi, pædagogisk psykologi mm. De bidrager med deres forskning bl.a. til at belyse sider af borgernes liv med sygdom, gener og handicaps, som ofte er ignoreret i sundhedsforskningen. Den biomedicinsk forankrede sundhedsforskning har af forståelige grunde være fokuseret på mødet mellem patient/klient og den professionelle behandler. Men patientens eller klientens dagligdag, den betydning han/hun tillægger de professionelles tilbud, måden de bruges på og eventuelt supplerer med råd og støtte fra familie, venner eventuelle alternative behandlere har i vid udstrækning været uudforskede.
Mere viden herom tjener ikke blot en snæver forskningsmæssig interesse, det har også planlægningsmæssig og politisk betydning i en situation, hvor udbygning af samarbejdet mellem det professionelle system og civilsamfundet og forskellig former for menneskelig støtte står centralt på den politiske dagsorden. Ph.d.- studerende uddannet i tilknytning til SMK har gennemført en række forsknings-projekter af betydning for udvikling af samarbejdet mellem forskellige professionelle grupper og mellem de professionelle og patienter og pårørende.
Sundhedsfremme- forskning
Menneskers daglige livsførelse står også i centrum for en humanistisk sundhedsfremme-forskning.
Biomedicin og epidemiologi har givet os uundværlige redskaber i hænde med henblik på forebyggelse. Men sundhed er – som det siden 1948 – er blevet betonet af WHO andet og mere end fravær af sygdom. Sundhed omfatter bl.a. menneskers forudsætninger for at kunne deltage i forskellige former for fællesskaber (i familien, lokale miljøer, arbejdet etc.)
Projekter inden for rammerne af SMK har på forskellig måde bidraget til at udforske muligheder for at udvikle og støtte menneskers muligheder for at udvikle disse forudsætninger. Denne forskning omfatter forskellige former for coping (fx i alderdommen), empowerment gennem gensidig støtte i sociale netværk etc.
Denne forskning omfatter en række centrale etiske spørgsmål, bl.a. spørgsmål vedrørende forholdet mellem ekspertmæssig støtte eller involvering i personers eller gruppers livsførelse og personernes eller gruppernes selvbestemmelse (autonomi).
Etnologi: Livsformer og Stat
Danske etnologer havde i 80erne bidraget til at belyse forholdet mellem forskellige livsformer i Danmark (lønarbejderen, den selvstændige, karrierelivsformen) og det offentlige servicesystem. En belysning heraf havde vist sig af stor betydning for forståelse af den diskussion og kritik, som var blevet rettet mod dele af det danske velfærdssystem i 70er og i 80erne.
Under etableringen af SMK har etnologerne udbygget deres analyse af livsformer i Danmark med en statsteori om Danmarks placering i Europa og det internationale samfund.
I sammenhæng med dette arbejde er der gennemført en række delprojekter om sundhedsvæsen og sundhedspraksis i en velfærdsstat under forandring.
Med udgangspunkt i det etnologiske og kulturvidenskabelige forskningsfelt behandles endvidere en række begreber og problemstillinger af almen videnskabelig art, f. eks forholdet mellem empiri og teori og forholdet mellem diskurs og praksis.
